Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdsaftale mellem børnehaver og Tofthøjskolen

Lokal samarbejdsaftale vedrørende den gode overgang fra børnehave til skole i Tofthøjskoles skoledistrikt

Indledning

Denne samarbejdsaftale omfatter alle kommende skolebørn i Tofthøjskolens skoledistrikt.

Aftalen er baseret på ”Den gode overgang fra børnehave til MiniDUS” i Aalborg Kommune med fire værdier og tre principper.

Samarbejdsaftalen omfatter: Storvorde Børnehave, Børnehaven Troldhøj, Børnehaven Tofthøjvej og Tofthøjskolen.

Samarbejdsaftalen bygger på værdier, principper og mål 

Værdier

Helhed og sammenhæng

Det er forældrene, der følger barnet gennem hele dets liv. Forældrene har hovedansvaret for at skabe tryghed, helhed og sammenhæng gennem barnets opvækst. Denne sammenhæng skabes bl.a. gennem et fælles sprog, en fælles værdiforståelse mellem personalegrupperne i hhv. børnehave og skole og et tæt samarbejde med forældrene. Der skal i overgangen fra børnehave til skole være fokus på barnets perspektiv bl.a. ved at spørge ind til de forestillinger og forventninger som barnet kan have om skolen og sig selv i skolen.

Fællesskaber

Børns sociale og faglige læring sker i fællesskaber, derfor er det en professionel opgave, at sikre det enkelte barns aktive deltagelse i de fællesskaber, de er en del af. Den gode overgang skal bidrage til, at alle børn er deltagere både socialt og fagligt i børnehaven, i skolen og i de aktiviteter der tilrettelægges i overgangen fra børnehave til skole.

Professionalisme

Det er de professionelles ansvar at inddrage forældrene og skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra børnehave til skole kan foregå i en tryg atmosfære, så børnene får mulighed for at vokse med de nye udfordringer. De professionelle skal møde børnene, der hvor de er og sammensætte et pædagogisk tilbud på en måde, så børnene kan trives og udfolde sig bedst muligt.

Dialog

Det er vigtigt, at der foregår en ligeværdig dialog mellem de forskellige interessenter. I denne sammenhæng ses dialogen mellem de professionelle (lærere og pædagoger), mellem de professionelle og forældrene, mellem de professionelle og børnene samt mellem forældrene og børnene.

Alle interessenterne har forventninger til hinanden og hver for sig har de ideer til og synspunkter på, hvordan de bedst støtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Derfor skal der i dialogen lægges vægt på de krav, fagligheder, bekymringer og forventninger, der kan være i overgangen.

Principper og mål

Barnets deltagelse

  • At børnene skal have kendskab til - og inddrages i deres skolestart.
  • At børnene skal høres i beslutninger om egen overgang med udgangspunkt i deres egne forestillinger, forventninger og håb til skolen.
  • At børnene skal opleve, at de voksne tager ansvaret for og støtter deres reelle deltagelse i fællesskaberne både før de begynder i skole, i forbindelse med deres overgang og i skolen.

Forældre som central medspiller

  • At forældrene inddrages i arbejdet med at skabe grobund for børnefællesskaber i overgangen til skole.
  • At forældre medvirker til at skabe sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole.
  • At forældrene er aktive og ligeværdige medspillere i deres barns trivsel, læring, udvikling, dannelse samt fællesskab.

Det professionelle samarbejde

  • At de professionelle har så godt kendskab til hinandens pædagogiske grundlag, at de reelt kan bygge bro for barnet.
  • At møde børnene der hvor de er, og sammensætte et pædagogisk tilbud på en måde så børnene kan trives og udfolde sig bedst muligt.
  • At der aftales rammer for overlevering omkring det enkelte barn, hvor forældrene deltager i videst muligt omfang.
  • At organisere samarbejdet så forældrene reelt har mulighed for at deltage.

Målet med at arbejde med at skabe en god overgang fra børnehave til MiniDUS, er at skabe rammer for, at alle børn og deres forældre, oplever sig som aktive deltagere, både socialt og fagligt, i barnets overgang.

Vi ønsker en samarbejdskultur, hvor forældre, personalet i børnehaverne og skolen bruger hinandens ressourcer.

Vi er fagprofessionelle på den aldersgruppe vi arbejder med, og kan gøre brug af hinandens viden, udveksle erfaringer, blive klogere på hinandens praksis. Dette for at optimere børnehavernes arbejde med de børn, der skal i MiniDUS og skolens modtagelse af og arbejde med de børn, der skal starte i skolen samt deres forældre.

For at understøtte ovenstående mål planlægges følgende aktiviteter

Dato

Værdi

Aftaler

Ansvarlig

August

 

Det er aftalt mellem skole og børnehave, at børnehaven afholder skoleudsættelsesmøde med involverede forældre.

Ansøgning om udsættelse af skolestart underskrives af forældre, børnehave og skole.

Børnehaven indsender ansøgning.

 

Børnehaven afholder afklaringsmøde vedr. børn, der evt. skal have et andet skoletilbud end distriktsskolen (Tofthøjskolen). Mødedeltagere er de involverede forældre, pædagoger og leder fra børnehaven, relevante eksterne samarbejdspartnere fra PPR samt repræsentant fra skoleledelsen.

Skolen starter den evt. indstilling til visitation.

Børnehaven

September

Dialog, fællesskab

Ledelsen fra skolen og børnehaverne mødes for overordnet at planlægge de aktiviteter, der skal være med børnene i løbet af året.

Det gør vi for, at børn kan møde og lege med børn fra de andre børnehaver og for at børnene kan få kendskab til MiniDUS og dens personale

Skolen indkalder

Januar

Helhed og sammenhæng, fællesskab, professionalisme og dialog

Informationsmøde for forældre til kommende børn til MiniDUS. Opslag på skolens og børnehavernes hjemmesider/Aula samt evt. fysisk opslag i børnehaverne.

Repræsentanter fra børnehaverne deltager

Vi vil orientere forældrene om Mini-DUS og skolestart, så de får viden om og tryghed ved deres barns skolestart.

Skolen

Januar

Helhed og sammenhæng, dialog, professionalisme

Overleveringssamtaler ifb. med børn med særlige behov og sårbare familier. Samtalerne afvikles i børnehaven eller på skolen med deltagelse af forældre, leder og pædagog fra både MiniDUS og børnehave – og evt. PPR.

Det gør vi for at sikre, at børnene får en god overgang og for at have sammenhæng og genkendelighed i læring

Børnehaverne

Januar

Fællesskab og professionalisme

Inden MiniDUS start d. 1. marts besøger de 3 børnehaver MiniDUSSEN én gang hver. Efterfølgende kommer børnehaverne på et fælles besøg i Mini- DUS. Pædagogerne fra børnehaverne, der er tilknyttet ”ældstegruppen” deltager. MiniDUS personalet er værter og tager imod børnene.

Ved 1. besøg viser MiniDUS personalet rundt i MiniDUSSEN og relevante steder på skolen. Børnene kan lege, være nysgerrige på lokaliteter, legemuligheder samt personalet i MiniDUSSEN.

Ved det fælles besøg præsenterer MiniDUS personalet børnene for en almindelig dag i MiniDUSSEN, hvor de bliver delt op i grupper og laver opgaver / motorik. De får også mulighed for selvvalgte lege samt være nysgerrige på børnene fra de andre børnehaver.

Børnehaven/skolen

Februar

Professionalisme

Pædagogerne fra MiniDUS besøger børnene i de respektive børnehaver for at få kendskab til, hvad/hvor børnene kommer fra samt få kendskab til, hvordan børnene færdes i deres kendte miljø.

Skolen

Februar

Helhed og sammenhæng, professionalisme

Åbent Hus i DUS for børn og forældre.

Skolen

Marts

Helhed og sammenhæng, fællesskab, professionalisme, Dialog

MiniDUSstart:

1. dag deltager forældrene, jf information på skolens hjemmeside/Aula. Der oplyses om i hvilket tidsrum – og ved hvilke aktiviteter - forældrene forventes at deltage.

2. dag kl. 8.00-10.00 deltager en pædagog fra hver børnehave

Skolen/børnehaverne

April/maj

Fællesskab

MiniDUS børnene genbesøger deres egen børnehave sammen med MiniDUS personalet

Skolen

Maj/juni

 

Evaluering af overgangen fra børnehave til MiniDUS (aktiviteterne). Èn pædagog fra hver børnehave og to fra MiniDUSSEN samt en leder deltager.

Børnehaverne

Juni

 

Evaluering af samarbejdsaftalen og forløbet ifb. med overgangen fra børnehave til MiniDUS. Ledelse fra indskolingen, MiniDus og de 3 børnehaver deltager.

Skolen